Den 13.-14. juni 2025 afholder Veteranfonden igen ENGAGE Festival i Kastellet. Billetsalget er startet og i dag offentliggjorde man de første navne på nogle af artister der skal spille på den unikke festival i København.
Til sommer vil Kastellet i København igen summe af liv og musik, når festivalen for fællesskabet, ENGAGE Festival, løber af stablen den 13.-14. juni. Her vil man kunne opleve store danske artister, spændende talks og lækre madoplevelser på festivalen der hylder og støtter danske veteraner.
Det endelige program er endnu ikke offentliggjort, men i dag har ENGAGE Festivalen løftet sløret for noget af det man kan opleve til sommer. Her kan man bl.a. opleve Hugorm, der med Simon Kvamm i front leverer en unik blanding af energisk rock, stærke tekster og intense liveoptrædener og Queen Machine der bringer deres spektakulære LIVE AID 40 – Jubilæumstour til ENGAGE Festival 2025.
Udover de Hugorm og Queen Machine spiller også
- Lis Sørensen
- Ankerstjerne
- Ella Augusta
- Barselona
Læs mere om de forskellige artister her på hjemmesiden, og følg med på festivalens nyhedsbrev eller her på hjemmesiden, når der løbende bliver præsenteret flere spændende artister til et brag af en festival i hjertet af København
1.000 Early Bird billetter sat til salg
Billetsalget er allerede i gang, og det er fortsat muligt at købe en partoutbillet til nedsat pris. Men vil man gerne til ENGAGE Festival 2025 på en Early Bird billet, skal man skynde sig. Der er nemlig kun sat 1.000 Early Bird billetter til salg.
Køb din billet til ENGAGE Festival 2025 her.
ENGAGE Festival arrangeres af Veteranfonden og overskuddet fra non-profit festivalen går til skabe bedre vilkår for danske veteraner. Det betyder, at al overskud fra festivalen udloddes til aktiviteter for og med veteraner. Musikfestivalen er dog ikke kun for veteraner og pårørende. Alle musik- og madglade gæster er velkomne, når man fejrer og hylder fællesskabet i Kastellet.
Så glæd dig til to uforglemmelige dage med musik, talks og mad – i en festival med mening.