Praktisk info
Her finder du svar på alle dine spørgsmål vedr. ENGAGE Festival:
- Hvornår afholdes ENGAGE og hvordan køber du billetter?
- Hvordan kommer du til og fra festivalpladsen?
- Hvordan og hvornår kan du checke ind?
- Hvordan er tilgængeligheden for kørestolsbrugere og gangbesværede?
- Hvad er mulighederne ift. mad & drikke?
- Hvordan med affaldssortering?
- Hvad er sikkerheds- og ordensreglerne?
Så læs med her på siden – og tøv ikke med at kontakte os hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information.
Vi glæder os til at se dig til fejringen af fællesskabet og vores veteraner i Kastellet!
TID, STED & BILLETTER
ENGAGE Festival 2026 afholdes fredag den 19. juni 2026 kl. 15:00-23.59 og lørdag den 20. juni 2026 kl. 12:00-23:59.
ENGAGE afholdes i Kastellet,Gl. Hovedvagt, Kastellet 1, 2100 København
Læs mere om Kastellet her https://www.forsvaret.dk/da/side/kastellet/
Billetter
Har du endnu ikke købet billet? Så skynd dig ind på Ticketmaster og køb billet til årets festival!
Læs mere om vilkår for billetter her
Veteraner deltager gratis på ENGAGE
TRANSPORT TIL/FRA ENGAGE
Find din nemmeste vej til Kastellet her med offentlig transport på Google Maps.
Du kan også tage S-tog til Østerport, Nordhavn, Svanemøllen og Ryparken (gåafstand ca. 1,5-2,0 km). På Østerport kører der desuden regionaltog og metro. Yderligere information om togene findes på dsb.dk.
Følgende transitruter har ruter, der kommer tæt på Kastellet
- Bus: 150S, 23, 26, 31, 350S.
- Jernbane: 803, 804, A, B, C.
- Metro: M4, M3.
- Færge: 991, 992.
PARKERING & CYKLER
Parkering må kun finde sted på den begrænsede mængde offentlige parkeringspladser i området. Vi anbefaler at du lader bilen stå, og tager cyklen eller offentlig transport i stedet.
Der er gode muligheder for at parkere sin cykel ved Kastellet.
ANKOMST / CHECK-IN
Når du ankommer, ombytter du din billet til armbånd ved Check-in ved indgangen til festivalpladsen. Check-in åbner fredag kl. 14.30 og lørdag kl. 11.30.
Adgang til festivalpladsen åbner 30 min efter check-in.
Alle gæster visiteres ved indgangen.
Børn under 15 år har gratis adgang ifølge med en voksen over 18 år. (Børn er endnu ikke er fyldt 15 år den 19. juni 2026) Børnebilletter registreres ved indgangen – og bare rolig: Vi har reserveret et større antal børnebilletter, så hele familien kan komme ind.
Vi anbefaler at du ankommer i god tid, da check-in kan tage lidt tid – særligt fredag.
Adgang til festivalpladsen kræver gyldig billet.
TILGÆNGELIGHED
Har du et handicap og et ledsagerkort, kan du altid få en hjælper med gratis på ENGAGE Festival. Ledsagerbillet kan bestilles ved at ringe til TicketMasters Servicecenter på tlf. 38481633 (åben mandag-fredag fra 10:00-16:30). Ledsagerkortet skal fremvises ved indgangen. Nærmere information om ledsagerkort kan findes her.
Som noget nyt i år introducerer vi et mindre handicappodie ved mellem de to scener, der giver god udsigt til koncerterne.
Handicapvenlige toiletter findes på samme side af pladsen som indgangen.
MAD & DRIKKE
Det er muligt at købe mad og drikkevarer på pladsen. Læs mere om mad- og drikketilbud her.
Det er ikke tilladt selv at medbringe mad og drikkevarer på ENGAGE Festival
BEMÆRK: ENGAGE ER KONTANTLØS
ENGAGE Festival er kontantløs. Gevinsten for vores gæster er mindre ventetid og kø ved barerne. Der kan derfor ikke bruges kontanter i festivalens boder, men der kan bruges kreditkort: Dankort, Mastercard, Visa og Visa Elektron, Apple Pay, Google Pay og Visa Pay.
Mobilepay er ikke en betalingsmulighed.
AFFALDSSORTERING
Hjælp os med at passe på miljøet – også til festival!
På ENGAGE Festival sorterer vi vores affald i:
- RPET-krus (genbrugelige plastkrus)
- Dåser og flasker
- Restaffald
Du finder affaldsøer flere steder rundt på festivalpladsen. Husk at smid alt dit skrald ud, da vi låner det smukke Kastellet. Dit snus og cigaretskod skal også smides ud.
Tak fordi du sorterer – det gør en forskel 💚
SIKKERHED
AKUT LÆGEHJÆLP
Ved alvorlige eller livstruende tilfælde ring 112. Ved småskader besøg vores samaritter eller kontakt 1813.
SAMARITTER
Der vil være samaritter tilstede under hele festivalen. Du kan finde samaritterne Festivalpladsen.
Safe & sound – for dig, der lige skal trække vejret
ENGAGE Festival er en fest fyldt med musik, mennesker og stærke indtryk. Men vi ved også, at det til tider kan blive lidt meget – og så er det vigtigt at kunne trække sig.
Vi har ikke et specifikt rum eller telt til formålet, men det smukke område omkring Kastellet giver rig mulighed for at finde et roligt hjørne, hvor du kan puste ud, samle tankerne og finde balancen igen.
Hvis du har brug for nogen at tale med, eller oplever noget ubehageligt, står vores Samaritteam og frivillige klar i Camp ENGAGE området ved Festivalpladsen – de kan hjælpe eller henvise dig videre.
Presse
Ønsker du som journalist eller fotograf at udføre redaktionelt arbejde på ENGAGE Festival, skal du, via dit medie, søge om akkreditering.
SIKKERHEDs & ORDENSREGLER
ENGAGE Festival er en musik- og kulturfestival midt i hjertet af København, med masser af fællesskab og oplevelser. For at sikre, at alle får en tryg og god oplevelse, beder vi alle gæster følge disse ordensregler:
Adgang & billetter
- Ved ankomst indløser du din billet til et armbånd ved Check-in indgang til Festivalpladsen.
- Adgang til festivalpladsen kræver gyldig billet.
- Alle gæster visiteres ved indgangen.
- Børn under 15 år har gratis adgang i følgeskab med en voksen over 18 år. Børnebilletter registreres ved indgangen. I tilfælde af udsolgt har vi reserveret et større antal børnebilletter så der er plads til hele familien.
Adfærd
- Pas på hinanden! Der er altid professionelle scenevagter til koncerterne og vagter på pladsen, som gør alt for, at publikum får en sikker og god festival. Gør, hvad du kan, for at samarbejde med dem – de er der for din sikkerheds skyld.
- Vis respekt og hensyn – både over for personale, andre gæster og omgivelserne.
- Aggressiv adfærd, vold eller trusler medfører øjeblikkelig bortvisning.
- Synligt berusede personer kan blive nægtet adgang – dit selskab er bedst når du er i balance.
Dette må ikke medbringes
Af hensyn til alles sikkerhed og oplevelse, må du ikke medbringe:
- Våben eller våbenlignende genstande
- Alkohol, drikkevarer og mad.
- Det er ikke tilladt at købe/udlevere alkohol til unge under 18 år
- Paraplyer, pavilloner, telte eller bannere må ikke medbringes på festivalpladsen, da de blokerer for udsynet under koncerterne.
- Festivalstole og borde – der er bænke og borde i områder omkring Festivalpladsen
- Fyrværkeri, laserpenne, flasker, grilludstyr og lignende
- Dyr og kæledyr (undtagen servicehunde)
- Rygmærker eller anden banderelateret påklædning
Foto og video
- Det er som udgangspunkt tilladt at tage billeder til privat brug med almindeligt lommekamera og mobiltelefon til vores koncerter. Tilladelse til optagelse af lyd/levende billeder under koncerten gives ikke til publikum.
- Professionelt udstyr (spejlreflekskameraer, stativer mv.) er ikke tilladt uden presseakkreditering.
- Billeder og video må ikke bruges i kommercielt øjemed.
Derudover skal man altid følge vagternes anvisninger, da der kan være forskellige regler for de forskellige kunstnere. De billeder, der tages, må ikke benyttes i kommercielt øjemed, men kun til privat brug.
Stoffer & alkohol
- Brug, besiddelse og salg af euforiserende stoffer er forbudt.
- Det er forbudt at forsøge at påvirke andres drikkevarer (drugging) – dette vil blive politianmeldt og medføre bortvisning.
- Alkohol må kun købes af personer over 18 år. ID skal fremvises på forlangende.
- Det er ikke tilladt at købe alkohol til eller udlevere til personer under 18 år.
Tasker & effekter
- Små tasker (maks. rygstørrelse) er tilladt.
- Vi har desværre ikke mulighed for garderobe/skab
Konsekvenser ved overtrædelse
Overtrædelse af ovenstående er ikke til diskussion og kan medføre bortvisning (armbånd klippes). og i alvorlige tilfælde politianmeldelse.