Hjælp og support

Tøsedrengene til ENGAGE 2026 – et musikalsk genhør med dansk pophistorie

ENGAGE 2026 byder på både nye stemmer og ikoniske navne – og næste navn på plakaten hører til blandt de helt store i dansk musikhistorie. Publikum kan nemlig glæde sig til et særligt genhør med Tøsedrengenes sange, når Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen gæster festivalen med et stort orkester og en fælles fejring af musikken.

Tøsedrengene var et af Danmarks mest populære popbands og spillede deres sidste koncert i 1985. Siden da har sangene levet videre som en del af den fælles danske sangskat – elsket på tværs af generationer. Nu samles to af bandets helt centrale stemmer igen for at bringe musikken tilbage på scenen, og invitere publikum med ind i et univers fyldt med melodier, minder og fællesskab.

Koncerterne byder på fuld udblæsning, store arrangementer og en sætliste spækket med sange, de fleste kan synge med på fra første tone. Det er musik, der kalder på både dans, fællessang og en kærlig arm om sidemanden – præcis den type øjeblikke, ENGAGE er skabt til.

Når Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen går på scenen i Kastellet, bliver det ikke blot en koncert, men en fejring af dansk pophistorie og den særlige forbindelse, der opstår, når vi deler musikalske minder under åben himmel.

Med Tøsedrengene på plakaten fortsætter ENGAGE 2026 med at samle generationer omkring musikken – og sommeren i Kastellet tegner sig endnu en gang til at blive fyldt med både fest, nærvær og fællesskab.

Se alle de offentliggjorte artister her på siden og køb billet til ENGAGE Festival 2026.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om Engage Festival direkte i indbakken