Hjælp og support

Foodtruck på engage

VIL DU HAVE DIN FOODTRUCK MED PÅ ENGAGE?

ENGAGE Festival er to dage med fest, musik og mening i de historiske og unikke rammer i Kastellet i København. Her inviterer vi på god mad, store musikoplevelser og spændende upcoming kunstnere, inspirerende talks og en fantastisk stemning, når vi hylder fællesskabet og vores veteraner.

Festivalen drives af non-profit organisationen Veteranfonden, der støtter danske veteraner og deres pårørende, samt arbejder for at forbedre vilkårene for danske veteraner. Al overskud fra festivalen går til at støtte aktiviteter for veteraner.

Læs mere om vilkår og muligheder nedenfor på siden. Eller find al information her.

Ansøg om at deltage med din foodtruck på ENGAGE Festival via formularen her. Deadline for indsendelse af ansøgning: 1. december 2025.

Foodtrucks paa ENGAGE

VILKÅR, BETINGELSER OG MULIGHEDER

  • Som stadeholder driver du din bod på egen regning og risiko. 
  • Stadeholdere skal selv medbringe godkendt brandslukningsmateriel, som svarer til behovet for egen stade.
  • Senest 14 dage efter underskriftstidspunktet og indgåelse af denne aftale betaler stadeholder depositum kr. 4.000,00 ex. moms, der faktureres af ENGAGE Festival. 
  • Som stadeholder skal man anvende det POS-betalingssystem, der leveres af ENGAGE Festival. 
  • Stadeholdere betaler et donationsbidrag på 20% af omsætningen inkl. moms til Veteranfonden.
  • ENGAGE Festival sørger for mulighed for tilslutning til 32 Amp strømstik (ved større behov indgås særskilt aftale).
  • Musik og forstærket tale er ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse fra ENGAGE Festival. 
  • 2-dages armbånd stilles til rådighed som en del af stadepladsaftalen. Pr. foodtruck: 4 armbånd – med mulighed for tilkøb af yderligere til en reduceret pris: 875 kr. inkl. billetgebyr.

Læs mere om vores muligheder og betingelser her: muligheder og betingelser ENGAGE 2026.

Link til: ansøgningsformular.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på: [email protected]

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om Engage Festival direkte i indbakken