PROGRAM
Artister 2025
Fredag
HUGORM
QUEEN MACHINE
Ella Augusta
Juncker
Emma Winther
Østen
Lørdag
Lis Sørensen
Love Shop
Ankerstjerne
Barselona
Aphaca
Jacob Dinesen
Ganger
Carpark North
TALKS 2025
ENGAGE Talks er en scene for levende samtaler, der sætter fokus på livet som veteran – før, under og efter udsendelse. Med udgangspunkt i virkelige erfaringer inviterer vi veteraner, kunstnere, forskere og fagpersoner til at dele viden, nuancer og personlige fortællinger.
Veteranfonden ønsker med ENGAGE Talks at skabe dybere forståelse, bryde med stereotyper og give plads til refleksion – både blandt publikum på festivalpladsen.
ENGAGE Talks er ikke blot oplæg, men invitationer til samtaler om identitet, fællesskab, kunst og krig – midt i hjertet af festivalen.
ENGAGE Talks er en del af området “Camp ENGAGE”. Se programmet nedenfor der løbende opdateres frem mod ENGAGE 2025.
FREDAG
15:30: Åbningstale
Vær med når vi åbner Camp ENGAGE og årets nye talk scene.
18:00: Veteranidentitet
Vi forsøger at aflive nogle af de myter der eksisterer i samfundet omkring veteraner. Sammen med bl.a. Thomas Randrup Pedersen (PhD., adjunkt ved Institut for Ledelse og Organisation) og Mads Silberg (politiker og veteran) vender vi nogle af de forestillinger og historier der bliver fortalt – og sætter virkeligheden op foran.
LØRDAG
13:15: Hverdagens store og små dilemmaer – set med veteranbriller
Her inviterer vi gæster og veteraner til at dele dilemmaer fra hverdagen – om familieliv, arbejde, identitet og relationer – som et panel af fagpersoner og erfarne veteranstemmer forholder sig til. Det handler ikke om at “løse” noget, men om at åbne samtaler med varme og indsigt.
14:00: Livet som veteran
En uformel og ærlig samtale omkring de erfaringer to veteraner har gjort sig og hvordan det påvirker deres liv i dag. Her fortæller de to Afghanistan veteraner, Jimmy og Emil, om deres liv som veteraner.
15:30: Kunst som våben og værn
Hvordan kan kunst og æstetik bruges til at skildre krig, forsvar og veteranliv? Og hvordan kan kunstnerisk praksis blive en strategi i sociale og eksistentielle indsatser? Det betyder noget at samles om kunsten, og det gør vi bl.a. med Teaterinstruktør Tue Biering, når vi taler om kunstens formidlende rolle og dens potentiale som forandringskraft i menneskers liv.