
Saveus indtager ENGAGE Festival 2027 – med energi, nærvær og store følelser
Saveus er klar til ENGAGE Festival 2027, hvor bandet indtager Kastellet i København med et liveshow fyldt med intensitet, fællesskab og musik, der kan mærkes.
Siden gennembruddet har Saveus markeret sig som et af Danmarks mest markante livenavne. Med deres karakteristiske lyd, stærke vokal og en særlig evne til at skabe nærvær på selv de største scener inviterer bandet publikum ind i et musikalsk univers, hvor store følelser og eksplosiv energi går hånd i hånd.
På scenen forener Saveus sange fra albummet LOWEFLOW med velkendte hits som Ready To Die og Himalaya. Hertil kommer kæmpehittet Vil Du Noget med Guldimund, der har rundet 20 millioner streams på under et år og lagt op til fællessang landet over.
Sommeren 2026 har markeret et nyt højdepunkt for Saveus. Med tætpakkede festivalpladser og en stor koncert på Smukfests Bøgescene har bandet endnu en gang understreget sin position som et af Danmarks stærkeste livenavne. Succesen fortsætter med en arenaturné, der blandt andet bringer Saveus til Royal Arena, efterfulgt af en landsdækkende forårsturné i 2027.
Med den seneste single Alle Er Lost Før De Finder Hjem sammen med MARQ fortsætter Saveus deres dansksprogede rejse og viser nye sider af deres musikalske univers.
Når Saveus indtager ENGAGE Festival 2027, er der lagt op til en koncert med store følelser, hænderne i vejret og fællessang midt i hjertet af København.