Beskrivelse
Så er det endelig blevet tid til endnu en omgang ENGAGE Festival på Skive Kaserne – og ALLE er velkomne! Vi glæder os til at byde velkommen til en kæmpe fejring af de mennesker, der gennem tiden har været udsendt til verdens brændpunkter på vegne af Danmark. ENGAGE Festival er arrangeret af Veteranfonden og debuterede på Skive Kaserne sidste år. Med dette års tilbagevenden til Skive Kaserne, kan vi med glæde kalde ENGAGE WEST en årligt tilbagevendende begivenhed.
Årets line up inkluderer bl.a. Tim Christensen, Anne Linnet og Steen Jørgensen, så der er altså for alvor lagt op til en hyggelig dag i musikkens og veteranernes navn.
Det er veteraner som står bag ENGAGE og vi gør det for at styrke veteransagen i Danmark og samle så mange mennesker som muligt til en stor fest, hvor ALLE er velkommen. Du er således med til at støtte et godt formål – visse ting er #VærdAtFesteFor